Fællesdel værdier findes i uddannelsessystemet som videregives til de

Fællesdel 1a. Figur 1 viser forholdet mellemlængden af uddannelse og holdningen om indvandrere i Danmark gavner landet. Man kan aflæse formlen for denlineære funktion som er y=2,75x-2,94. Der kan altså forklares en sammenhæng.

Nårlængden af uddannelse vokser med 1 år, vil andelen af holdningen om at indvandreregavner Danmark stige med 2,75 procent. Det vil sige, at jo højere uddannelse manhar desto mere enig er man om, at indvandrere gør Danmark til et bedre sted. Aflæserman R2 som er på 0,62, betyder det, at 62% af variationen kanforklares af længden af uddannelsen, og at de sidste 38% må forklares af andrefaktorer. Man kan se på figuren, at mange blandt de adspurgte med mange års uddannelsemener, at indvandrere gør Danmarks til et bedre sted. En mulig forklaring er, atdemokratiske værdier findes i uddannelsessystemet som videregives til destuderende. Uddannelsessystemet socialiserer de studerende til at accepterer atfolk er forskellige, og afvise fremmedfrygt.1  1bTabel 1 og tabel 2 viser danskernes holdningtil, hvem der bør stå for børnepasningen i Danmark, og hvem der bør betaleudgifterne til pasning af børn under skoldealderen opdelt i køn. Tabellerne eri absolutte tal, hvor jeg har omregnet til procentvisandel.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

 Tabel 1: Pværdi = 0,21 – Danskernes holdning til, hvem der bør betale udgifterne forbørnepasning af børn under skolealderen. ?   Tabel 2: P-værdi =0,02 – Danskernes holdning til, hvem der bør stå for børnepasningen i Danmark. I tabel 1 kan man se, at både mænd og kvinder er meget enigei at det skal være familien der skal betale for udgifterne. P-værdien er 0,21,hvilket indikerer, at der ikke er en sammenhæng mellem danskernes holdning tilhvem der bør betale udgifterne til børnepasning af børn under skolealderen ogkøn. Observationerne er derfor ikke afhængige af hinanden, da signifikantniveauet er over 0,05. I tabel 2 ses det at P værdien er under 0,05 og dermedkan man samtidig konkludere at der er en sammenhæng mellem hvem der bør stå forbørnepasningen og køn.

Størstedelen af mænd og kvinder er enige om, at de offentligeinstitutioner bør stå for børnepasningen. Det vil altså sige at, at det er densekundære socialisering der bliver taget i brug, da det er den socialisering børneneprocesser væk fra familien. Man kan dog se, at mændene er mere åbne for, atfamiliemedlemmer og private udbydere kan stå for børnepasningen, hvor er detden primære socialisering børnene havner i, da det nu er den socialisering derforegår i familien. Hvis man kigger på tabellen overordnet set mener et stortflertal, at børnene skal passes i offentlige institutioner. Det vil sige, at enstor del af de adspurgte ønsker at børnene skal være i den sekundæresocialisering. Kun 13% mener, at børnepasningen skal udføres affamiliemedlemmer – altså den primære socialisering, og 15% mener, atbørnepasningen skal udføres af private udbydere af børnepasningen.  Delopgave A:Kulturmøder i Danmark2.Figur 1Figur 1 viser fertilitet for etniske danskere og indvandre fraperioden mellem 1993-2013.

Hvis man kigger på indvandrere fra ikke-vestligelande, kan man se, at fertiliteten er faldet markant fra 1993 til 2003. Fertilitetenfra indvandrere fra vestlige lande ligger stabilt gennem hele perioden, og harikke rykket sig forfærdeligt meget. Fra 2005 har den ligget nogenlunde ligeunder indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den lå under med ca.

detdobbelte i 1993. Alt i alt er indvandrere fra ikke-vestlige lande fertilitet erfaldet rigtig meget, og er nu på samme bølgelængde med dem med Dansk oprindelseog indvandrere fra vestlige lande.Figur 2Figur 2 viser 0-5 årige i daginstitutioner. Børn af etniskedanskere, børn af indvandrere fra ikke vestlige lande og børn af efterkommerefra ikke-vestlige lande. Her kan man se, at den pind der repræsenterer dem medDansk oprindelse er højst fra 0-2 år som er i daginstitutioner.

I alle trealdre dominerer andel af børnene af forældre af dansk oprindelse. I de næstetre aldre, er der flere børn af etnisk danskere og børn af indvandrere fra ikkevestlige lande som er i daginstitutioner. En forklaring på, at man ser at børnaf forældre med dansk oprindelse dominere fra 0 til 2 år, kan være fordi deikke rigtig har andre kulture at tage sig til. Dermed er den primæresocialisering ikke nær så vigtig.

Hos børn af etnisk danskere og børn afindvandrere fra ikke vestlige lande er der to kulturer der skal smelte sammentil en. Derfor venter med at sætte sine børn på daginstitutioner. Man fokuseraltså på den primære socialisering, hvor børn bliver passet hjemme. Her fokuserman på, at børnene skal knytte sig til sine forældre og måske lære kulturen frarødderne, før man bliver sat ind i den danske kultur og i den sekundære socialiseringpå daginstitutionerne.

 Figur 3 og 4Figur 3 og 4 viserkaraktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for drenge og piger. Herses det, at børn af forældre med Dansk oprindelse og børn af efterkommere,vestlige lande suverænt ligger højst på et karaktergennemsnit mellem 6.5 og 7. Mankan se, at det er indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere fraikke-vestlige lande som klarer sig dårligst. Grunden til, at indvandrere fraikke-vestlige lande, og efterkommere fra ikke-vestlige lande klarer sigdårligere, kan skyldes den kulturelle kapital som børn af indvandrere fraikke-vestlige lande ikke får i samme grad som etniske danskere og efterkommerefra vestlige lande får. Det skyldes, at indvandrere fra ikke-vestlige landeikke er uddannet, eller ikke er i arbejde. På den måde kan det være svært at fåhjælp hjemmefra.

Dog kan man se at der både hos dreng og piger sker en positivudvikling hos indvandrere fra ikke-vestlige lande, og efterkommere fraikke-vestlige lande. Tabel 1                                    22 mænd                                                  22årige kvinder   Etniske danske Indvandrere Efterkommere Etniske danske Indvandrere efterkommere Grundskole 0,03% 2,56% 0,11% 0,08% 1,14% 0,10% Gymnasiale uddannelser 3,47% 5,41% 3,22% 2,50% 3,69% 1,53% Erhversfaglige uddannelser 24,24% 19,70% 18,97% 13,83% 13,35% 10,99% Korte videregående uddannelser 10,04% 12,63% 14,02% 7,06% 7,53% 7,93% Mellem lange videregående uddannelser 18,92% 21,80% 26,32% 34,06% 29,55% 39,20% Bachelor uddannelser 40,47% 30,23% 31,15% 39,89% 35,51% 31,26% Lange videregående uddannelser 2,80% 7,67% 6,21% 2,56% 9,23% 8,99%  Tabel 1 viser 22årige der er i gang med forskellige uddannelser. Hvis man kigger dem der kun har færdiggjort grundskolen, servi at kun 0,03% af etnisk danske mænd i 22 års alderen der kun har gennemført grundskolen,og at kun 0,11% af efterkommere kun har gennemført grundskolen.

Ser man påindvandrere dominerer både drenge og piger på 22 år, med henholdsvis 2,56% og1,14%. Det kan skyldes at har en helt anden uddannelsestradition. Har spillerforældrenes rolle ind, hvor man ser manglende støtte til børnene, hvilket enderud i, at børnene bliver potentielle kontanthjælpsmodtagere. Nogetbemærkelsesværdigt er dog, at en stor del af indvandrerne og efterkommerne er igang med lange videregående uddannelser, mens danskerne halter markant efter. Deter også noget der sker igennem den primære socialisering, da forældrene opfordrerderes børn til at kæmpe endnu hårdere med lektierne, og dermed bryder densociale arv. Når forældrene gennem den primære socialisering giver børnenenoget kulturel kapital – her tænkes der på, at hjælpe dem med lektier, ellerbakke dem om op uddannelse, så vil flere også bryde den sociale arv som nævntfør. DiskussionMartin Henriksen pointerer i debatten, at man somindvandrer/flygtninge skal opføre sig ordentligt, begynde på en uddannelse, ogtage de danske traditioner og tage den danske kultur til sig.

Da han bliveradspurgt af Zenia om en uddybelse, siger Henriksen at “Vi i Danmark har noglehøjtider man skal være med til at markere.” Så alt i alt mener Martin Henriksenog Inger Støjbjerg, at den store indstrømning af indvandre er med til at sættede danske værdier under pres. Den store forskel mellem Martin Henriksen, IngerStøjbjerg og Zenia Stampe er, at de henholdsvis repræsenterer to vidtforskellige ideologier. Martin Henriksen tænker meget konservativt, hvor hanfokuser meget på, at det vigtigt at holde fast i de danske traditioner, ogmener det er nødvendigt, at man som indvandrer markerer danske højtide. Detstemmer i hvert fald overens med den konservative ideologi, hvor man fokuser påat bevare samfundet, og at man altid skal have frygt for storesamfundsomvæltninger da man kan smide traditioner og værdier væk, som er medtil at holde samfundet sammen. Omvendt har vi Zenia Stampe som har en meresocialliberalistisk holdning, hvor man mener at staten skal gribe ind og hjælpede svageste.

Mennesket har altså brug for hinanden og brug for hjælp, og det erderfor Zenia Stampe mener at indvandrere og Danskere har meget tilfældes.Indvandrere er kun en trussel mod de danske værdier når de bliver isoleret frasamfundet, og der så bliver dannet parallelsamfund og ghettoer. Der har assimilationenslået fejl, og der kan man pege på en forkert fordelingspolitik frem for at sigeat integrationen kikser. Hvis der bliver opbygget boligkomplekser hvor indvandrereog danskere lever side om side, hvor lægens datter og kontanthjælpsmodtagerensdatter går i klasse sammen vil det fremme integrationen, da man vil tage dendanske kultur til sig, fordi man er omgivet danskere. Martin Henriksen er reti, at der findes ghettoer hvor der blevet skabt parallel samfund, hvor de leverefter deres egne regler.

I de parallel samfund er der skabt kulturelle mønstresom nogle gange går i mod dansk lovgivning, og parallel samfund er gode eksemplerpå at integrationen kikser. Tesfaye udtaler til sidst i debatten, at det netoper diskussioner som disse som er skyld i at integrationen kikser. Han kan tildeleshave ret, for lige meget hvad så vil der være vidt forskellige syn på hvaddansk kultur er. Det er meget svært at sige om indvandringen truer den danskekultur, da man kan vælge at se det fra flere perspektiver. Nogle vil mene, atde indvandrere der kommer til Danmark kun er interesseret i at indføre deresegen kultur, mens andre integreres meget hurtigt, og får de danske værdier indunder huden.

Hvis man nu er åben for at tage i mod indvandre, kan man vendeintegrationen til noget positivt. Man kan se flere og flere der bryder densociale arv, og flere vil kunne på den måde forstærke Danmark.  Jeg synes delopgavernevar svære.

Må jeg aflevere igen, når du har rettet? J1https://videnskab.dk/politologisk-arbog-2016/hvorfor-er-hojtuddannede-mere-positive-over-indvandring